Øvelse eller afslapning?..

Dato :: 14. oktober
Årstid :: Efterår
Dag :: Onsdag
Vejr :: Lidt mørkt og køligt udenfor.
Sted :: Øvelokalet.
Tid :: 06:30.
Omgivelser :: Ingen andre end Dominic.




Dominic stod midt i øvelokalet og sukkede. Han havde øvet sig i en time og synes godt at han kunne presse den mere, han skulle blive bedre! Han havde tænkt sig at synge igen, men kunne ikk mere og satte sig på gulvet og kiggede ud over lokalet, ikk et øje uheldigvis. Han sukkede og tog en tår vand fra sin vandflaske og satte den på gulvet igen og stod op igen. Han havde en sort T-shirt, et par sorte bukser med kæder i og et par grå sko, han svedede lidt fordi han synes at lokalet var utrolig varmt. Han tog sin trøje halvt af så man kunne se hans ret veltrænet krop.


Han lagde sig på gulvet og kiggede op i loftet og så kun op i loftet og kunne ikke høre noget. Han savnede tiden i Frankrig med sin barndomsven Angel, han undrede sig over hvor hun var nu? Hun var sikkert et berømt sted sikkert, men hvor anede han ikke. Men én ting var sikkert, han savnede hende.

Angel kom gåene hen af gangene med et lille suk. Det var tidligt morgen og hun kunne godt se på vejret at denne dag ville blive regnet..? xD Hun følte sig trist til mode, da det regnede på den måde og hun overhovedet ikke havde sovet hele natten. Hun var kommet til at tænke på sin barndomsven, da hun havde kigget nogle sider igennem. Det havde været helt utroligt, hun havde ellers glemt ham i deromkring de to uger hun havde været på skolen, fordi at der havde været så mange andre spændene personer. Men nu, var hun jo ikke sammen med nogen, og ingen havde stoppet hende fra at tjekke hele sin kuffert igennem. Hun havde fuldstændig fortrudt at hun havde gjort det.

Hun så at øvelokalet blev brugt. Så tidligt? Hun undrede sig lidt over det, men alligevel, hun kunne vel godt lige prøve? Hun gik over til døren og skubbede den langsomt op. "Hmm.. godmorgen..?" hun kunne se en fyr ligge på gulvet, hun tænkte overhovedet ikke over at det var Dominic. Hun kunne overhovedet ikke se at det var ham fra så lang en afstand. "Du er da tidligt oppe?" smilte hun langsomt.

Han så på pigen der var kommet ind og satte sig op, han synes at pigen virkede bekendt. Han rejste sig op og fik sin trøje ordenligt på og gik lidt tættere på hende "Tja, jeg kan lide at øve tidligt om morgenen hvor der er stille" smilte han. Han så lidt på hende "hør du skulle ikke hedde Angel vel?" spurgte han og gik helt tæt på hende og studerede hende lidt og kiggede hende ind i øjnene. Han smilte til hende og synes at hun mindede ham utrolig meget om Angel, men om hun nu også var hende det vidste han ikke.

Hun så undrende på ham, da han nævnte hendes navn. SÅ kendt var hun heller ikke på skolen, det vidste hun i hvert fald. Hun skævede lidt til ham. Han virkede bekendt jo tættere han egentlig kom på hende. Hun fugtede let sine læber og tænkte sig om, hvad var det nu? Hun så lidt mere indgåene på ham og gav ham elevatorblikket. "Hmm.." sagde hun stille. "Jo, mit navn er Angel.. Parish" smilte hun langsomt. Langsomt, begyndte det at klinge for hende. Billeder kom med det samme frem inde i hendes hoved, hun kunne med det samme huske hvordan de havde leget rundt i Paris og hvordan det var at de havde leget rundt på græsplænen. Og når deres forældre tog dem med ind til Disney Land? Hun smilte med det samme stort, "Dominic!?" hvinede hun glad og tog med det samme armene om ham.

Han smilte stort og holdte hende tæt indtil sig "Angel!!" smilte han og holdte hende tæt indtil sig. Utroligt at de havde mødt hinanden her?! Han var utrolig glad nu og kunne ikke sige andet end: "jeg har sådan savnet dig!" smilte han og holdte bare sine arme om hende, utroligt at hun også var her! Minderne kom nu tilbage til ham om alle de gange de havde leget sammen, grinet sammen og hygget sig. Men det eneste han ikke kunne huske var da de stoppede med at være sammen. "Utroligt du også går her! Hvornår ankom du til skolen?!" smilte han glad og kunne ikke gøre andet end at smile og være glad for at ha' mødt sin barndomsven igen på det mindst tænkelige sted. 'han var bare så utrolig glad for at ha' mødt hende igen, hun var virkelig den eneste han havde savnet SÅ meget.

"Mig..?" hun grinte og tænkte sig lidt om. "I deromkring de 2 uger du ved..!" grinte hun muntert og trak på skuldrende. "Mine forældre mente at jeg lige skulle prøve det.. men det er helt utroligt at du er her!" sagde hun glad og klappede lykkeligt i hænderne. "Du har bare været SÅ meget savnet her!" hun fik placeret sine hænder ved hendes brystkasse, lige overfor der hvor hendes hjerte var. "Men.." hun fugtede let sine læber. "Du skrev jo aldrig så.. jeg mente bare at du ikke gad at.. have kontakt med mig" hun kløede sig let i nakken og så ned på sine fødder. Hun var en smule skuffet over at han ikke havde skrevet, hun havde sådan set hele tiden tænkt på ham. Og det var vel også derfor at hun havde glemt ham for en tid..?

Han smilte "haha.. så er der os der ankom igår nat" grinte han og så på hende. Han var utrolig lykkelig over at se hende igen "jamen det er du ogs, har faktisk tænkt på dig hver dag!" smilte han, men hvad mente hun? Han havde skrevet til hende, op til flere gange "hvad mener du?.. Jeg har skrevet til dig, op til flere gange. Jeg bad altid min far eller mor om at køre op og poste dem, men hvorfor de aldrig er kommet til dig, det forstår jeg ikk" sagde han og så hende i øjnene "du er ikk alt for trist over det vel?.." spurgte han og håbede ikk hun var. Han hadede nemlig at se hende være trist, hvilket ogs fik ham til at blive ret trist..

Hun sukkede, "er du sikker på at du overhovedet skrev..? Jeg har aldrig nogen sinde fået nogen brev" mumlede hun og så den anden vej. Hun ville ikke se ham i øjnene, ikke når hun var så trist. Hun var ellers blevet så glad, men kom i tanke om at hun aldrig nogen sinde havde fåe et eneste brev. Og det havde været så lang tid siden at de havde været venner, og de havde holdt sammen i flere år. Så hvorfor stoppede det overhovedet? Det var bare hendes forældre der skulle flytte til NY fordi at de skulle noget vigtigt. De havde fået nye jobs og var blevet virkelig rige på det. Så hun var nu den vildt rige, men alligevel stille tøs.

Hun kunne stadig huske de nætter, da hun havde været mindre. Lige da hendes forældre havde rykket hende til NY. Så havde hun altid været under sin dyne med en lommelygte tændt og set alle minderne igennem. Indtil at hun var deromkring de 14 år, så stoppede hun bare. Hun ville ikke gemme sig bag alle de minder. Hun blev mobbet på hendes skole, fordi at hun måske ikke ligefrem var den mest populære. Hun var køn ja, men fra den første dag hun havde været på skolen, havde hun gjort sig uvenner med den populæreste pige i klassen. Og sådan havde det så været i mange år. Indtil at hun nu fyldte 16 og kom på denne skole. Så begyndte alt at lysne, indtil at alle minderne kom frem igen.

"Jeg er sikker.. Jeg har stadig de ekstra breve jeg skrev, men som jeg ikk endte fordi du aldrig svarede, men ved nu hvorfor du ikke svarede" sagde han og forstod godt hun ikke ville kigge ham i øjnene. Han havde bare savnet hende og håbet hun ikke ville reagere sådan "Angel.. Jeg undskylder virkelig at mine breve ikke har været hos dig, men jeg har virkelig sendt dem fordi jeg har virkelig savnet dig.. Jeg blev utrolig stille efter du var flyttet, jeg var altid indefor.." sagde han og en tåre kom frem på hans kind. Han fjernede den og så på hende "Angel jeg beder dig.. kig på mig" sagde han og håbede hun ville kigge, fordi han ville virkelig gerne vide hvordan hun havde haft det. Men så trist som hun nu var, så var det nok ikke en god idé med det spørgsmål, men han ville gerne ha' hun kiggede på ham.



Han huskede at dengang da de var yngre, så var de ikke til at skille ad, men det skete så efter angel flyttede, og han havde virkelig ikk haft det godt i skolen fordi han havde tænkt så meget på de breve. Folk var også begyndt at mobbe ham i skolen, men nu var det slut, for nu var han kommet hertil og så mødte han Angel. Det var jo dejligt at se hende igen, men nu ville han snakke alting igennem med hende.

Hun sagde overhovedet ikke noget imens at han snakkede. Hun sagde overhovedet ikke en lyd, hun hørte bare på hans stemme. Hun havde egentlig savnet den tid da de havde været sammen. Hun fugtede let sine læber, og da han bad hende om at se på ham, så hun langsomt på ham. "Hmm.. så tror jeg på dig.." sagde hun stille og så på ham. Hun tænkte stadig lidt på hvordan det hele havde været dengang, hvordan de havde leget sammen med hinanden. Tænk nu hvis det kunne ske igen..? Godt nok var de vokset fra at lege, men alligevel. Hun ville gerne hænge lidt mere ud sammen med ham og lære ham mere at kende. Hun kendte ham jo ikke fuldt ud denne gang. Hun smilte langsomt til ham, "har du ikke lyst til en pizza..? Jeg giver" smilte hun langsomt.

"Tak" smilte han og gav hende et kram igen inden han slap hende igen. Han smilte skævt til hende, han havde stadig alle minderne i hovedet, lige fra den første dag de mødtes til den dag hun skulle flytte. Dengang var hver dag så dejlig fordi han var sammen med hnede, men efter hun rejste var det anderledes, men nu var han sammen med hende igen. Han grinte let "tja pizza har og vil altid være min livret" smilte han og så på hende med et drillende smil "og så længe du betaler. ej skal nok opføre mig ordenligt" smilte han og så på hende "men er virkelig glad for at se dig igen." smilte han stort.

Hun smilte blidt til ham og nikkede. "Jeg er helt enig, pizza er det bedste" smilte hun. "Jeg ringer lige og bestiller, så kan vi spise det på mit værelse?" smilte hun langsomt og skævede lidt til ham. Hun fugtede let sine læber, "så bliver det i hvert fald lidt lettere" hun så sig lidt omkring. "Hvad var det du lige øvede?" spurgte hun nysgerrigt. Hun kunne godt huske at han havde en helt fantastisk stemme. Så hun ville bae gerne lige høre det, sådan så hun blev glad igen.

"Helt fint" smilte han og så på hende. Han smilte større da hun spurgte hvad han øvede. "bare en lille sang, jeg har ikke selv lavet den." smilte han og sang.
"I am a little bit of loneliness, a little bit of disregard
Handful of complaints but I can't help the fact
That everybody can see these scars
I am what I want you to want, what I want you to feel
But it's like no matter what I do, I can't convince you
To just believe this is real
So I, let go watching you turn your back like you always do
Face away and pretend that I'm not
But I'll be here cause you're all that I've got
" han så på hende "hved med dig? hvorfor kom du så her?" smilte han. Han kunne huske hun kunne spille guitar virkelig godt, som om hun havde spillet det i mange år.

"Jeg er så vild med din stemme..!" grinte hun muntert og klappede i hænderne.
"Mine forældre fik mig herover, fordi at de gerne ville have mig til at spille på guitar og være sammen med nogen der stræbede efter det samme som jeg" hun fugtede let sine læber. "Og de sagde også at der nok ville komme en overaskelse, jeg aner bare ikke hvad det er endnu" grinte hun muntert.

Hun havde dog ikke indset at det var Dominic der var overaskelsen. Hendes forældre og hans havde aftalt med hinanden at sætte dem på samme skole og se hvad der egentlig var sket. Men Angel havde jo heller ikke fået forklaringen af hvordan denne overaskelse nu var.

"Hehe taak" smilte han og kløede sig i håret, dårlig vane som han også havde da han var mindre. Han så lidt undrende på hende det med en 'overraskelse' "pudsigt.. mine forældre sagde ogs at jeg ville få en overraskelse når jeg ankom?" sagde han og så undrende på hende og overvejede om der var noget planlagt med at de begge skulle gå her og mødes som deres forældre havde.. Men han tog sikkert fejl. Men om det var det eller ej, det gad han ikke bekymre sig om nu "må jeg høre dig spille eller skal vi smutte hjem til dig?" smilte han og så på hende.

"Vi kan smutte hjem til mig.." smilte hun skævt og fugtede let sine læber. "Men.." hun så sig omkring. "Hmm.." hun så ned på sine fingre og satte sig ned på gulvet. "Hvad ville du sige hvis jeg fortalte.." hun pillede let ved sine fingre og sukkede. "At.. mine forældre rent faktisk er blevet langt rigere..?" hun så op på ham. Dengang de var små, havde hun været meget rig, men nu.. var det mere end bare det. Og hun syntes selv at det var irriterende. Der var så mange der bare ville være sammen med hende på grund af hendes penge.

"ej det mener du ikke vel? Synes at du var rig nok i forvejen, men bare rolig.. er ikk sammen med dig fordi du har penge, men fordi du har og vil måske være min bedste ven igen?" smilte han roligt til hende og satte sig på gulvet ved siden af hende og lagde en venlig arm om hende skulder. Han synes det var ret irriterende at hun var blevet rigere for tit var tilfældet at folk kun var sammen med rige fordi så ville de få penge og ting og alt muligt. Men han var heldigvis ikke sådan, han så ind i folks personlighed og ville gerne være deres ven, ligesom med angel så havde han været ligeglad med at hun var rig og det var han stadig bare hun var hans ven.

"Jeg havde måske håbet på noget mere.. end bare venner.." sagde hun roligt og så ned på sine fingre. "Men nu skal vi så først lære hinanden at kende igen, ikke?" hun smilte blidt til ham. Hun havde det fuldstændige charmerende smil på og hendes øjne glimtede let. Det var nok det der var værst ved hende. Fordi at hun var så tiltrækkende når det kom til stykket. Men hun var jo en ret så stille tøs, så man lagde ikke så meget mærke til denne side af hende.

Han rødmede ekstremt og så ned i gulvet, men smilte stadig "faktisk.. havde jeg håbet på det samme.." smilte han og havde stadig utrolig røde kinder og så nu på hende. han så på hende "Det er nok en god idé" smilte han, men kyssede hende på kinden og så på hende med et smil der kunne varme mange kolde piger, hvilket han havde oplevet før. Han blev mere rød i hovedet da han så hedes smil fordi han vidste at det der tiltrak de fleste drengel og det gjorde det ogs med ham. Han smilte større og mere fjoget fordi han ikke vidste hvad han skulle .sige

Hun smilte skævt, da hun godt kunne mærke at der var et eller andet. Og hun kunne se på ham at hun havde ham i sin hule hånd. Hun lænede sig langsomt frem imod ham og lod deres læber mødes med et skævt smil. Hun var vildt glad for at han nærmest havde det på samme måde. Hun havde nemlig fundet ud af, at grunden til at hun hele tiden blev ved med at tænke på ham. Var fordi at hun var virkelig meget forelsket i ham. Og hun var fuldstændig væk i ham. Men nu kendte hun ham jo ikke helt, men alligevel. Hun legede let med hans læber og tog armene om ham.

han rødmede ekstremt meget da hun kyssede ham. Han nød det og vidste at han var total vild med hende, det var en af grundende til at det havde ramt ham så hårdt at der ikke blev svaret på hans breve. Han trak hende over ham så hun lå på ham. Han vidste at han ikke kendte hende så godt mere, men ligenu ville han bare nyde sin tid med hende. Han kunne godt mærke at hun legede med hans læber, han smilte bag kysset og legede med. Han tænkte lidt over om han skulle lade tungen komme med..

Hun ville lade ham tage det næste skrdt. Hun ville lade ham bestemme hvordan det skulle være. Dog hjalp hun ham en smule ved at lade tungen glide hen over hans underlæbe. Hun satte sig til rette ovenpå ham og tænkte overhovedet ikke på at dette måske var en smule forkert Men de kunne vel prøve at lære hinanden at kende bagefter? Prøve at snakke med hinanden og se om de egentlig stadig tænkte på det samme.

Han lod tungen skille deres læber og havde øjenkontakt med hende. Han undrede sig lidt, var det her forkert eller rigtigt? Men én ting var sikkert, de skulle snakke bagefter om hvordan de nu var og sådan, men ligenu ville han nyde det her. Ligenu nød han bare deres lille øjeblik sammen, især efter så lang tid uden at ha' set hende.

Hun nød den måde han legede med hendes læber på og slap det langsomt bagefter. Hun smite blidt og så ham i øjnene, "nød du det ligeså meget som jeg gjorde..?" hviskede hun lidenskabeligt og så indgående på ham. Hun kunne godt lide dette. Hun rejste sig langsomt op fra gulvet og smilte skævt. Hun gik over imod udgangen og så på ham, "kom nu.. vi skal have bestilt pizza" smilte hun skævt, som om at der overhovedet ikke var sket noget.

"Hvis du nød det utrolig meget og fuldt ud.. så ja" smilte han. Han blev lidt overrasket, men grinte lidt og rejste sig. Han løb hurtigt hen til hende "Fint nok. Hør hvor bor du egentlig?" smilte han og så på hende og lagde en arm om hendes skulder. Han tænkte lidt *pizza+Angel, det betyder total hygge!* han smilte og så på hende. Han undrede sig faktisk over hvor hun boede henne.